Vejret på Fuerteventura.
Vejret på Fuerteventura er sit eget og en smule forskelligt fra de øvrige kanariske øer, og er den af de kanariske øer der får den mindste mængde nedbør, og her er tæt på perfekt vejr året rundt. Derfor er Fuerteventura også kendt som øen med det evige forår. Du kan selvfølgelig være uheldig at ramme ind i en af de få uger i løbet af hele året, hvor der er gråt og regnfuldt, eller en periode med voldsomme sand- eller støvstorme. Heldigvis er sandsynligheden for en solrig, varm og tør ferie langt større, og med sine 320 årlige solskinsdage, vil de fleste opleve en ferie på Fuerteventura, som en ferie med godt vejr og masser af sol, og med mulighed for at bære shorts og tshirts året rundt.
|
På øen opleves ikke så store udsving imellem temperaturen mellem sommer og vinter. Vejret på Fuerteventura om sommeren er dog mere tørt og temperaturen højere. Men en direkte kold og våd vinter opleves aldrig på Fuerteventura.
Med sin korte afstand til Lanzarote ligger Fuerteventura beskyttet af Lanzarote, fra flere forskellige vejrforhold der typisk ville have ramt den nordlige del af øen. Man kan sige Lanzarote fungere lidt som den nordlige kyst af Fuerteventura, hvilket gør at Fuerteventura oplever en del mindre regn end de omkringliggende kanariske øer.
Vejret på Fuerteventura – sommer
Sommeren på Fuerteventura er varm og tør. Vejret på Fuerteventura i de varmeste sommermåneder fra juni til starten af september ligger omkring 25-27 grader om dagen med et fald til 18-20 grader i nattetimerne. Der opleves stort set ingen nedbør i perioden fra juni til september på Fuerteventura. Samtidig er vandtemperaturen om sommeren på Fuerteventura også på sit højeste om sommeren. I juni måned kan du regne med omkring 21-22 grader, stigende til 22-23 grader fra juli til september. Vandtemperaturen bliver aldrig rigtig høj omkring Fuerteventura, men dog høj nok til de fleste vil finde det skønt med en nedkølende dukkert i det krystalklare vand.
Fuerteventura betyder ”stærk vind” hvilket også kan mærkes når du besøger øen. Disse vinde har dog ofte en behagelig virkning med de kølende briser fra havet. Pga. øen stærke vinde fra nord, er Fuerteventura også kendt blandt surfere over hele verdenen og surfing er meget udbredt på øen.
Vejret på Fuerteventura – efterår
Efteråret fra midt september til november er et skønt tidspunkt at besøge Fuerteventura. Her kan være enkelte regnvejrsdage, men ellers er det en tid med 8-10 solskinstimer om dagen. En max dagtemperatur omkring 24-27 grader. Dalende til 17-19 grader i nattetimerne. Havtemperaturen ligger stadig omkring 20-22 grader, hvilket gør det muligt at få sig en forfriskende dukkert i havet.
Vejret på Fuerteventura – vinter
Vinteren på Fuerteventura er det tidspunkt hvor chancen for dårligt vejr er størst. Er du uheldig kan du i perioden december til marts ramme en hel uge med regn, vind og gråt vejr. Dog vil temperaturen stadig ligge omkring 18-20 grader i dagstimerne, faldende til 14-15 om aftenen. Normalt falder den største mængde regn på den nordligespids af Fuerteventura.
På trods af dette er vinteren en meget populær tid at besøge Fuerteventura hvor vejret det meste af tiden er mildt, og med en behagelig dagstemperatur til sightseeing og en aktiv ferie. Du vil i løbet af vinteren også stadig kunne forvente op mod 7 daglige solskinstimer.
Vandtemperaturen om vinteren ligger omkring 18-19 grader, hvilket for de fleste er en anelse for køligt til en dukkert, men dog stadig på højde med vandtemperaturen på en almindelig dansk sommerdag.
Vejret på Fuerteventura – forår
Foråret er en fint tid at besøge Fuerteventura. Du skal dog være indstillet på at du kan være uheldig at ramme ind i sand/støvstorme i det tidlige forår. Vejret på Fuerteventura i perioden marts til maj er med en dagstemperatur omkring 20-23 grader faldende til 15-16 grader i aften og nattetimerne. Derfor kan det være en god ide med en tynd jakke til aftentimerne. Der kan i foråret være nogle enkelt dage med regn.
Vejrfænomener på Fuerteventura
Sandstorme
Da vejret på Fuerteventura påvirkes af vinden fra Sahara, er det heller ikke uundgåeligt er der til tider vil kunne opleves nogle ubehagelig sandstorme på øen.
Normalt opleves vinden fra Sahara som en tør og varm brise. Vinden kan slæbe store mængder af sandstøv med sig, der kan give denne ubehagelig effekt når det piskes rundt i luften. Du vil især kunne opleve dette i nærheden af stranden. Fænomenet kaldes af lokale ”Calima” og er ofte hurtigt overstået. Oplever du denne vind der mere internationalt er kendt som Scirocco vil det også ofte medføre en hurtig temperatur stigning på op mod 10 grader.
Støvstorme:
Udover sand kan vindene fra Sahara også trækker masser af støv med sig. Normalt sker dette i perioden mellem februar og marts, og varer fra 2-4 dage. Selvom støvstormene ikke er noget du bør frygte, er det alligevel ubehagelig at være til steder under en periode med kraftige støvstorme, da det kan være generende for øjne og give besværet åndedræt. I nogle tilfælde kan støvstormene også være skyld i aflyste fly og forsinkelser. Vil du være sikker på ikke at opleve disse storme bør du rejse til Fuerteventura om sommeren, men som nævnt tidligere er det absolut ikke noget du bør frygte.
Læs mere om vejret på forskellige rejsedestinationer hos vejrtjek.dk