Fuerteventura-Info.dk

Rejseguide til Fuerteventura

Surfing på Fuerteventura

De Kanariske Øer er en spansk øgruppe, der ligger i Det Nordatlantiske Ocean, ca. 100 km fra Afrikas nordvestlige kyst, ud for grænsen mellem Marokko og Vest-Sahara.

Øerne har alle smukke sandstrande, klipper og bjergregioner. Da østsiden af øerne ligger forholdsvis i læ, kan der her opbygges et blivende sandlag, hvorfor strandene her er roligere, især hvis de ligger i en bugt, ligesom man kan soppe et stykke ud, inden der bliver dybt. På vestsiden, derimod, og især i den nordlige del, er både de fremherskende vinde og de stærke oceanstrømme, der laver nogle gode bølger, medvirkende til at skabe et fremragende grundlag for surfing, windsurfing og kitesurfing. For ikke at glemme paddle boarding og body boarding. Det er ikke uden grund at Fuerteventura kaldes Europas svar på Hawaii.

 

Den mere øvede surfer, uanset varianten, har nok allerede fundet ud af alt, hvad der er at vide om mulighederne på Fuerteventura. Og har muligvis allerede været her og prøvet det. Men øen har rigtig mange glimrende muligheder for begynderen og den let øvede. Der er surfingskoler flere steder på øen, hvor man enten kan få pudset formen af, eller endda tage et kursus på flere dage, hvor man lærer kunsten helt fra bunden. Skolerne tilbyder ophold, måltider, undervisning og alt det nødvendige udstyr. Undervisningen begynder med det helt basale, hvorefter man bevæger sig ud på lavt vand, hvor man stadig sagtens kan bunde. Før man har vist at man har styr på det grundlæggende, får man ikke lov at vove sig længere ud.Kite-Surfing Corralejo, Fuerteventura. Foto: edans/flickrKite-Surfing Corralejo, Fuerteventura. Foto: edans/flickr

Der er mange velkendte og yderst populære surfingstrande, men også adskillige 'hemmelige' områder lidt uden for alfarvej, med bølger lige fra begynderniveau og op til de mere avancerede. De virkelig udfordrende bølger finder man typisk, hvor brændingen rammer rev eller dybe strandfronter. I Corralejo er der adskillige surfingskoler, der tilbyder undervisning til alle niveauer. Uanset om man kun har set et billede af et surfbræt eller har surfet i flere år, er der altid noget, man kan lære.

Et meget populært sted er Flag Beach Fuerteventura, der er en meget smuk sandstrand. Når et sted er populært, er der også mange mennesker, og her kan godt virke lidt overrendt af og til.

El Cotillo er en perfekt, hvid sandstrand, hvor man finder nogle af øens bedste bølger. Inderst på stranden er der lige, hvad begynderen har brug for, og længere ude er der nogle af øens vildeste, store bølger.

Surfingferie med undervisning på Fuerteventura kan gøres forbløffende billigt. Nogle pakker er med ophold på hostel, andre på hotel, hvilket naturligvis er lidt dyrere, men man får overraskende meget for pengene. Et eksempel: 7 nætters ophold med morgenmad og madpakke. 5 dages windsurfingkursus. Alt surfingudstyr. Transport til og fra lufthavn. Transport til dagens bedste surfingsteder. Alt sammen for 3.000 kr. Dertil kommer naturligvis flybilletten, som man selv skal sørge for. Alternativt kan man jo købe en almindelig charterferie, og så simpelthen tage direkte hen på surfingskolen.

Det er en kendt sag at man får det bedste indtryk af ethvert land, hvis man kan komme af sted med at se det fra søsiden. Surfing giver muligheden for at se de smukke strande og det fantastiske landskab fra den bedst mulige vinkel, samtidig med at man nyder vandet og solen på den aktive måde, og oven i købet styrker fysikken. Surfing er for alle, uanset alle og nuværende kunnen. Og når først man er kommet i gang, bliver man fuldstændig bidt af det.

 

 

You are here: Home Aktiv Ferie Surfing