Sejlads og bådture
Det er heldigvis sådan med øer at de har det med at være omgivet af en masse vand. For Fuerteventuras vedkommende er der muligheder både for klart, stille vand og det mere udfordrende, med både stærk strøm og frisk vind. Samtidig er der fine temperaturer og solskin året rundt.
Centro de Artesania Molino de Antigua
Først en kort spansklektion. Centro = center. Artesania = (kunst)håndværk. Molino = Mølle. de Antigua = i/ved Antigua.
Altså: Center for Kunsthåndværk i Møllen i/ved Antigua.
Dette er et interessant udflugtsmål, lige uden for Antigua, åbent tirsdag til fredag samt søndag kl. 09.30 til 15.30. Udover den restaurerede, 200 år gamle mølle, findes der også haver med diverse kaktus - hold balancen! - og anden lokal flora, samt en butik med garanteret håndlavet kunsthåndværk og diverse små gallerier. Her kan både børn og voksne sagtens tilbringe et par timer. Det er lettest at komme til møllen i bil, og der er parkeringsplads lige på den anden side af vejen.
Ecomuseo la Alcogida
Det kan være sin sag at lade sig trække væk fra øens fantastiske strande, men de går jo ingen steder, og af og til kan det være rart med lidt afveksling. Det kunne jo også være meget interessant at vide, hvordan øen egentlig så ud, inden det første turistfly - måske en Boeing 707 eller en Douglas DC-8 - landede i 1968. Så kommer man ikke tættere på, end med dette friluftsmuseum.
Cuevo del Llano
Cuevo betyder hule eller grotte. Cuevo del Llano er ca. en million år gammel, og er den ældste af sin art i øgruppen. Den er blandt andet hjemegn for Maiorerus Randoi, som hører til araknid-familien (der ikke, som nogen tror, er synonymt med edderkopper, men reelt blot refererer til gruppen af luftåndende, otte-benede dyr med udvendigt skelet, herunder eksempelvis også skorpioner og stankelben).
Isla de Lobos
Denne lille ø ligger 2 km nord for Fuerteventura, og hører til La Oliva kommune. Øens samlede areal er på 4,8 km2. Til sammenligning er Anholt på 22 km2 og har hele 137 indbyggere. Siden 1982 har øen været udlagt som naturreservat uden permanent menneskebeboelse. Man kommer til øen med færge fra Corralejo på Fuerteventura. På øen findes weekendhytter for de lokale fiskere.
De bedste strande på Fuerteventura
Fuerteventura karakteriseres især af kilometervis af gyldne sandstrande, der hører til blandt de bedste i verden. Heraf er de to største udnævnt til naturreservater. Disse er sanddynerne ved Corralejo på nordsiden og stykket ved Sotavento på sydøstkysten af Jandia halvøen. Begge disse områder er især populære blandt windsurfere.