Fuerteventuras Geografi
Med en størrelse på 1.660 km2, eller ca. 3 gange så meget som Bornholm, er Fuerteventura den næststørste af De Kanariske Øer, kun overgået af Tenerife. Øen ligger blot 100 km fra den nordafrikanske kyst, ud for grænseområdet mellem Marokko og Vest-Sahara.
Øen er aflang i facon, 100 km lang og 31 km bred på det bredeste sted. Øen er inddelt i 6 kommuner: Antigua, Betancuria, La Oliva, Pájara, Puerto del Rosario og Tuineje.
Der er 100 individuelle byer af forskellige størrelser fordelt over øen. Den nærliggende ø Islote de Lobos hører under La Oliva kommune.
Fuerteventura har de længste strande af alle øerne i øgruppen, og er meget populær på grund af de mange solskinstimer, de smukke strande og de mange muligheder for vandsport. Øen ligger på samme breddegrad som Florida og Mexico, og temperaturerne falder sjældent under 18° Celsius eller kommer over 32° Celsius.
Der er ikke færre end 152 individuelle strande langs kystlinien, opdelt i 50 km med fint, hvidt sand, hvoraf det meste er luftbåret fra Sahara hen over titusindvis af år, og 25 km med sort, vulkansk sten. Nogle strande er flere kilometer lange, andre ligger i små, fredelige bugter.
Geologisk set er Fuerteventura den ældste af De Kanariske Øer, da den er opstået for 20 millioner år siden som et resultat af vulkansk aktivitet. Det meste af øen er dog ikke ældre end blot 5 millioner år, og er i den mellemliggende periode blevet stærkt eroderet af vind og vejr. På havbunden ud for vestkysten ligger der en klippeblok, der er 22 km lang og 11 km bred, der formodes at være gledet af øen i ét stykke engang i forhistorisk tid. Dette minder om den forudsagte fremtidige kollaps af Cumbre Vieja, en geologisk brudlinje på naboøen La Palma. Den sidst kendte vulkanske aktivitet i Fuerteventura ligger 4-5.000 år tilbage i tiden.
Ruta a Betancuria, Fuerteventura. Foto clicrd/flickr
Det højeste punkt på Fuerteventura er Mount Jandia, der stikker næsen i skyerne 807 m over havoverfladen. En anden geografisk detalje er Istmo de la Pared, en landtange på 5 km bredde, der er det smalleste punkt på øen. Øen er delt ind i to dele, den nordlige del hedder Maxorata og den sydlige del her Jandia halvøen. Af alle De Kanariske Øer er Fuerteventura den med den laveste befolkningstæthed.
Selv om der er masser af vand at se, er Fuerteventura et ørkenlandskab, og der er forholdsvis få grønne områder. Regnvejr er et sjældent fænomen, og da der ikke er nogen deciderede bjergområder til at fremtvinge regnfald, driver skyerne blot hen over øen, drevet af den nordøstlige vind, der også danner baggrund for den megen surfing på øens strande, især på de nordvestlige kyster.
Kommer man væk fra stranden og ind på øens indre, mødes man af et fantastisk landskab af ældgamle vulkaner, tør steppe og bølgende sandbakker, hvor der på klippefremspring ligger små, idylliske landsbyer og nogle af øgruppens ældste kirker.
Et besøg på øen er enhver geologs drøm, da snart sagt enhver form for vulkansk klippeformation kan findes her, med nogle af klodens ældste klippeelementer klart synlige blandt de mange forskellige lag, der kan ses på de hævede kyster.
