Fuerteventura-Info.dk

Rejseguide til Fuerteventura

Cuevo del Llano

Cuevo betyder hule eller grotte. Cuevo del Llano er ca. en million år gammel, og er den ældste af sin art i øgruppen. Den er blandt andet hjemegn for Maiorerus Randoi, som hører til araknid-familien (der ikke, som nogen tror, er synonymt med edderkopper, men reelt blot refererer til gruppen af luftåndende, otte-benede dyr med udvendigt skelet, herunder eksempelvis også skorpioner og stankelben).

 

Over tiderne har grotten være anvendt til adskillige formål. Her har været kamelstald, hønsegård og sågar arsenal for våben og sprængstoffer.

Egentlig er grotten noget så sjældent som et bevaret lava-rør, fumarole på spansk, der består af en nordlig og en sydlig del, adskilt af et kollapset stykke, hvor grottens tag er faldet ned. Af den nordlige del er ca. 400 meter åben for besøgende. Den sydlige del er næsten totalt fyldt op med gammelt mudder, bortset fra et kort stykke, der er udgravet af palæontologer. Her er der gjort mange vigtige fund af diverse hvirvelløse dyrearter. Denne udgravning vil naturligvis fortsætte, og der er ingen tvivl om at der med tiden vil blive gjort endnu flere interessante fund.

På stedet er der et kombineret museum/besøgscenter. Hovedformålet med besøgscenteret er for så vidt at sikre hulernes fortsatte overlevelse i deres nuværende form. Kun ved at beskytte området på denne måde, har man ment at kunne undgå yderligere forfald. Samtidig er der selvfølgelig både videnskabelige og kulturelle interesser involveret.

Museet er fokuseret på fire temaer:

• Fuerteventuras geologiske historie
• Vulkaner og hvordan lava-rør skabes
• Udviklingen inden for øens biodiversitet
• Underjordisk liv i grottenCuevo del Llano. Foto: playas-fuerteventura.comCuevo del Llano. Foto: playas-fuerteventura.com

Der er rundvisning i hulen hver halve time, hvor man bliver vist, hvordan lava-røret blev dannet, og både hulens og øens geologiske historie bliver forklaret. Besøgende bærer minehjelme med lamper. Man har også lejlighed til at se spor efter hulernes primitive, oprindelige beboere, Makoerne. Disse huleboere boede her længe inden den spanske kolonisering af De Kanariske Øer i 1400-tallet. Hulerne er nok alligevel bedst kendt uden for Fuerteventura for at være det eneste sted, hvor araknid-arten Maiorerus randoi lever, denne blinde, farveløse, edderkoppelignende skabning, der helt har tilpasset sig livet i netop denne hule. Den er formodentlig komme til stedet engang, hvor øen havde et fugtigere klima, og er så efterhånden blevet helt isoleret netop her, i takt med at øens klima hen over nogle millioner år blev gradvist tørrere. Hvis man finder sådanne lava-rør fascinerende, kan man også tage over og besøge et tilsvarende sted på Lanzarote, Cueva de los Verdes. Men selv om denne ganske vist er større, er besøget i Cuevo del Llano langt mere interessant og lærerigt. Cuevo del Llano ligger i Villaverde, et stenkast fra hovedvejen mellem Corralejo og La Oliva.

Centret er åbnet tirsdag til lørdag
Der er arrangeres rundtur hver halve time fra kl 10.15 til 12.45 og fra 14.45 til 17.15.
Entre 5 euro, fri for børn under 12 år.

You are here: Home Oplevelser Cuevo del Llano