Fuerteventura-Info.dk

Rejseguide til Fuerteventura

Caleta de Fuste

Caleta de Fuste er den største bebyggelse i amtet Antigua på øen Fuerteventura i De Kanariske Øer. Området besøges af turister fra hele verden, dog primært fra Europa. Her er talrige hoteller, ferielejligheder, butikker, forretninger, barer, caféer og restauranter, alt sammen i nærheden af eller ligefrem direkte på stranden. I den største havn ligger der en havnefæstning fra 1743.

 

Caleta de Fuste er vokset i de senere år. Der er nu to 18-hullers golfbaner, og der er flere nye, store hoteller.

Udover at hygge sig på stranden er der også mulighed for sejlads, dykning og windsurfing. Havet ud for området er kendt for de mange delfiner og havskildpadder.

Bygget til formålet Når man går en tur rundt i Caleta de Fuste, bliver det hurtigt klart at der ikke er en 'gammel bydel', udover den oprindelige havn. Det er fordi området er opført til formålet som ferieby. Området er bygget op omkring en naturlig vig, da dette giver en sikker, afskærmet baggrund for strandaktivitet. "Caleta" er spansk for vig, og "fuste" er en slags fiskebåd.

Strandene ved Caleta de Fuste
Den store strand ved Caleta de Fuste er menneskeskabt. Man har ganske enkelt kørt store mængder sand til stedet. Over tiden er sandet blevet fastere, og i modsætning til andre menneskeskabte strande, der blæser eller skyller væk forholdsvis hurtigt, er Caleta de Fuste beskyttet, og derfor stadig forholdsvis intakt.

Der er også lavet strandområder ved Sheraton og Elba Carlotta hotellerne, og ved butiksområdet Atlantico. Disse er frembragt ved at fjerne materiale fra klipperne og på den måde skabe kunstige laguner, hvor man så har kørt sand ind. Disse strandområder er generelt meget rolige, hvad angår vejr og vand. De er meget attraktive og ligger lige for, hvis man skulle have lyst til en pause, når man er ude og shoppe.Stranden ved Caleta de Fuste. Foto: inaka queralt/flickrStranden ved Caleta de Fuste. Foto: inaka queralt/flickr

Områder i Caleta de Fuste
Der er mere end tredive feriekomplekser i området, de fleste med et- og to-værelses lejligheder med køkken, og med en fælles pool i midten. Der er tre hoved-områder: Det centrale Caleta de Fuste, Costa Antigua (tidligere Nuevo Horizonte), og Chipmunk bjerget (det er ikke et rigtigt bjerg, men det går da op ad bakke).

Sådan kommer du rundt i området
Der er taxier nok her. Man kan ikke forudbestille en taxi, men de når frem 5-10 minutter efter de er bestilt. Med bus nummer 3 tager det bare 20 minutter at komme til Puerto del Rosario. Der finder man også øens centrale busstation, hvorfra man kan tage busser til hele øen. Caleta de Fuste ligger midt på østkysten, og er derfor den ideelle base for den, som vil se nærmere på Fuerteventura. Der er ingen steder på øen, der ikke kan nås indenfor en times tid. Man kan også leje en bil, så man ikke er afhængig af busser og taxier.

Kærlighed - og visse steder - har mange navne
Caleta de Fuste kaldes også Caleta, El Castillo (på grund af fæstningen fra det 17. århundrede) og det nyeste, Costa Caleta. Visse gæster til øen kan godt være lidt forvirrede over dette, og får måske endda lyst til at besøge de forskellige steder.

Rejser til Caleta de Fuste:
Lyder alt dette som det oplagte sted for dig at holde din ferie på Fuerteventura, kan vi anbefale dig at tage et kig hospå Bravo Tours hjemmeside og se nærmere på deres udvalg af hoteller i Caleta de Fuste. Bravo Tours benytter altid danske rejseguider. Se udvalget af rejser hos Bravo Tours ved at klikke her

 

 

 

You are here: Home Byer/Områder Caleta de Fuste