Fuerteventura-Info.dk

Rejseguide til Fuerteventura

Jandia

Jandia halvøen på Fuerteventura

Halvøen Jandia ligger i den sydlige ende af Fuerteventura. For mange, mange år siden var Jandia en ø for sig, men hen over tiden er det lavvandede område sandet til, hvilket har efterladt en af verdens skønneste strande.

På grund af de nye vejbyggerier, herunder et stykke motorvej, tager turen fra lufthavnen til hotellerne på Jandia ikke mere end en time.

Strandene ved Jandia og Sotavento er utvivlsomt blandt de bedste på øen. Uanset om du bor i nærheden eller lejer en bil, er denne strand et besøg værd. Her kan man gå langs kysten over en strækning på 20 km, og passere utallige laguner og klitter. 

Read more...

Corralejo

Corralejo set fra Havet

Som med så mange andre steder på Fuerteventura, er det svært ikke at lade sig begejstre over Corralejo. Hvis man er til hvide sandstrande, der strækker sig over 11 kilometer, ved siden af et klart, intenst blåt hav, så behøver man ikke vide mere. Dertil kommer adskillige, mindre bugter langs med kysten, for den som ønsker lidt mere private rammer. Dog er der så meget strand, at man på ingen måde kan betegne nogen af dem som overrendte. De nærliggende sandklitter er udnævnt til naturreservat. Uden for byens strand er der temmelig stærke strømdannelser. Inde i byen er stranden skærmet af lavaklipper. 

Read more...

Costa Calma

Costa Calma, Fuerteventura.

Det ligger i navnet. 'Costa' er kyst, 'calma' er fredelig, rolig. Her, 80 km syd for lufthavnen og lige på kanten af nationalparken Jandia, finder du et rart, lille ferieområde på sydkysten, med 2 km gyldne sandstrande med masser af plads. I nærheden ligger den lille by Cañada del Rio. Hele området er dog i bund og grund et ferieområde, det er ikke sådan at man lige spadserer en tur op i den gamle by og går lidt rundt på havnen. Det findes slet ikke her. Det rolige går hele vejen igennem. Er du til larm og natlige sprællerier, er det bedre at se efter et andet sted på øen. Men hvis du vil have en fredelig stemning, så er Costa Calma noget for dig. 

Read more...

Las Playitas

Det er med Las Playitas som med de fleste andre steder på Fuerteventura, ja faktisk på alle De Kanariske Øer: Har man først sagt stedets navn, har man nærmest automatisk sagt "Vand, sand og sol".

Ferieområdet ved den lille fiskerlandsby med kun ca. 300 fastboende, er perfekt for den, som elsker vandsport som vandpolo og dykning, sejlads og svømning, men man kan også få pulsen op med golf, volleyball, cykelture og snart sagt alle mulige andre sportslige aktiviteter. Samtidig er der mulighed for undervisning og personlig træning, og man kan leje udstyr til de sportsgrene, hvor dette kræves. Så er man fri for selv at have cyklen med i flyet. Og når man så har brændt nogle kalorier af, kan man sætte sig ind på en af de hyggelige restauranter i byen og nyde nogle af de lækre egnsretter.

Read more...

You are here: Home Byer/Områder